Forside Nyheder Del dine erfaringer med depression og hjælp fremtidens patienter
Jun
23
2011
Del dine erfaringer med depression og hjælp fremtidens patienter PDF Udskriv Email
Brugervurdering: / 5
DårligBedst 
Skrevet af Kasper Tingkær   

Invitation til møde for personer med moderat-svær depression:


Del dine erfaringer med andre, der selv har oplevet depression
 
Hvad er de største udfordringer i hverdagen, når man har en depression?
Hvad vil du gerne have hjælp til?
Hvilke råd har du til andre?

Brug en eftermiddag på at dele din viden om livet med moderat til svær depression med andre.
Har du været igennem et længere sygdomsforløb med et eller flere tilbagefald med moderat-svær depression, og er du interesseret i at dele dine erfaringer - håber vi, du har lyst til at deltage i en fokusgruppe med andre, der har oplevet det samme.

Målet med mødet er at give os viden og indblik i, hvad man har mest brug for hjælp til, når man lever med en depression. Og derigennem gøre os i stand til at hjælpe dig og ligestillede bedst. Vi vil gerne finde ud af: På hvilket tidspunkt har man mest brug for hjælp? Hvad har man mest brug for hjælp til? Og hvem skal hjælpe?
 
Depressionsforeningen og medicinalselskabet Eli Lilly samarbejder om mødet. Selve mødet holdes af kommunikationsbureauet Effector, der har stor erfaring med fokusgrupper.

Den viden, der bliver indsamlet på mødet, bliver brugt til udvikling af tilbud og indsatser. Alt sammen for at gøre livet med depression lettere.

Mødet foregår som en diskussion, hvor der bliver stillet spørgsmål til hele gruppen. Gruppen består af 6-8 personer, der alle har erfaringer med moderat-svær depression.
Du har mulighed for at være helt anonym.

Mødet finder sted torsdag d. 25. august 2011 kl. 16.00 – 19.00. Der bliver serveret mad og drikke undervejs.

Mødet bliver holdt centralt i København. Hvis vi får henvendelser fra mange steder i landet, vil vi overveje muligheden for også at holde et møde et andet sted i landet.

Hvis du ønsker at deltage i mødet, beder vi dig ringe til Nanna Vonsild hos Effector på tlf.:
32 64 54 10 eller skrive på mail: nv@effector.dk. Skriv gerne dit telefonnummer i mailen, da Effector gerne vil tale med dig inden mødet. Skriv også gerne, hvornår vi bedst kan kontakte dig. Du er også meget velkommen til at ringe til Effector blot for at få mere information om mødet.


Tilmeld dig senest torsdag d. 14. juli 2011.

Kommentar
Tilføj ny Søg RSS
+/-
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.
Britta   |94.145.129.xxx |13.08.2011 11:10:40
Jeg synes stadig det er ærgerligt for os jyder, at vi ikke har mulighed for at
deltage i møder som det den 25.8.2011 der afholdes i Kbh. Jeg mangler
tilsvarende møder i Jylland!!!
sanne  - Himmerland   |62.44.134.xxx |11.08.2011 14:23:20
Er der ikke nogle her fra himmerland der ved om derer selvhjælpsgrupper her i
nærheden?
Britta Mosegaard Kristensen  - kontorassistent   |94.145.129.xxx |26.06.2011 12:22:04
Det er rigtig godt at foreningen tager initiativ til dissee møde, men jeg kunne
godt ønske, at der også bliver holdt sådanne møder i Jylland

venlig
hilsen
Britta Mosegaard Kristensen
Ditte Djørup  - Provinsen   |62.44.134.xxx |24.06.2011 11:46:09
Også jeg vil rose foreningen for at lave sådanne møder.
Og som århusianer
ville jeg også ønske at tilbudet lå tættere på.

Mange hilsner Ditte
Tine Hougesen  - Geografi   |87.63.42.xxx |24.06.2011 11:08:18
Hej med jer

Jeg vil i første omgang rose jer til skyerne, for at opstille
denne slags møder. I skaber fantastiske muligheder for os
"udsatte".

Med det sagt, må jeg og så udtrykke min ærgelse. Jeg
sidder på fastlandet og bliver ærgelig over ikke at kunne deltage. Jeg håber
at der fremover måske vil være lignende tilbud i jylland.

Tak til jer for
jeres engagement!

Bedste hilsner
Tine Hougesen

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

 

Nyhedsbrev




Indkøbsvogn

VirtueMart
Deres indkøbsvogn er tom

Vendersgade 22 kld.
1363 København K.
Tlf.: 33 12 47 27
Åben hverdage fra 9 - 16
sekretariat@depressionsforeningen.dk

2012 registerede
0 i dag
WEBMAGERNE