Først vil jeg gerne takke alle de kræfter, der står bag Depressionsforeningen. Jeg kender mange, der har kæmpet og stadig kæmper en kamp, for at få den rette behandling for deres psykiske vanskeligheder. Og jeg oplever, at Depressionsforeningen aktivt kæmper for bedre behandlingsmuligheder.
Af Sara Rosenberg
Kort om mig selv
Jeg er mor til en dreng på 3 år og venter en lille ny til januar. Jeg er 28 år, gift med Filip og uddannet logopæd (talepædagog). Arbejder p.t. som ABA-hjemmetræner for en dreng med autisme.
Mit held
Jeg har været medlem af Depressionsforeningen siden 2006, hvor jeg bliver diagnosticeret til at have en moderat depression. Siden 2002 har jeg fået medicinsk behandling for panik angst. Men i 2006 begynder jeg at trappe ud af medicinen, fordi min mand og jeg gerne vil have et barn. Jeg går samtidig i kognitiv terapi ved en psykolog.
Da jeg får depressionen, begynder jeg straks at trappe op i medicin igen, og lægen sender en henvisning til ambulant besøg hos en psykiater, for at få information om, om der er noget anti-depressivt jeg må få, selvom jeg bliver gravid. Her er det meningen, at jeg fortsat skal gå i terapi hos min psykolog. Men takket være Guds nåde og hjælp og helt stik imod lægens intentioner, sender ”systemet” lægens henvisning til Akut Team i Odense, der er en del af psykiatrisk afdeling på Odense Universitets hospital. Dette aner jeg intet om. Lægen ej heller. Så da jeg 1½ dag efter bliver ringet op af et såkaldt ”akut team”, som jeg aldrig har hørt om før, forstår jeg ikke, hvad de vil. De tilbyder en samtale med psykiater/overlæge Tomas Toft to dage efter vedrørende medicin og graviditet.
Akut team Odense – den gode start i behandlingen af min depression
Jeg kan kun sige positive ting om den behandling, jeg fik i Akut team i Odense. Her oplevede jeg et system, der havde fuldstændig styr på tingene og som bar mig, da jeg var aller længst nede. Til den famøse samtale med psykiateren tilbyder de mig behandling for min depression. Det gør de, fordi den er pludseligt opstået og fordi jeg ikke har haft depression tidligere. De hjælper mig i den mest akutte fase, og foreslår at jeg fortsætter ved psykologen, når jeg har fået det bedre og er afsluttet hos dem. De er til for at hjælpe mig. Her og nu og med det samme! Ingen ventelister. Ingen økonomiske udgifter (udover til medicin selvfølgelig). Selvfølgelig sagde jeg ja tak!
Jeg kommer i starten flere gange i ugen og bliver tilknyttet en terapeut, jeg er glad for. Hele huset arbejder ud fra kognitiv terapi og jeg får masser af godt hjemmearbejde. Bla. registreringsark over negative automatiske tanker og hjælp til at vende dem til realistiske tanker og ugeskema til at afdække, hvilke aktiviteter, der er lystbetonet (og i hvilken grad) og hvor meget energi den enkelte aktivitet tager af mig (på en skala fra 1-10) Jeg begynder på en medicin (sertralin/zoloft), som der indtil videre ikke har været problemer med at tage under graviditet.
Akut, intensiv behandling, der rykker!
Efter blot 4 måneder er jeg fri af depressions symptomer! Inden da har jeg, ud over individuel terapi, taget imod et gruppeterapeutisk forløb. Jeg lærte en masse om, hvad depression er og hvorfor den kan opstå. Men bedst af alt lærte jeg mig selv og mine egne grænser og kroppens faresignaler at kende, så jeg kunne forebygge resten af livet. Det var rart, at føle sig i trygge hænder ved Akut team. Det var rart at møde en masse udstrakte hænder, som ønskede at møde mig, der hvor jeg var og give mig al den hjælp, jeg havde brug for. Uden at kræve penge af mig for det. Det var rart, at også psykiateren havde terapeutiske evner og var til at snakke med.
Det skal lige siges, at jeg ikke er inde i, hvordan akut temaet fungerer i dag.
Distriktpsykiatrien i Odense og Ribe
Jeg blev i Akut Team anbefalet fortsat at arbejde med mine personlige vanskeligheder i terapi. De introducerede mig for Psykoterapeutisk Afsnit i Odense. Jeg var inde hos dem nogle gange, men så blev jeg gravid og min mand og jeg købte hus og flyttede til jylland. I slutningen af 2008 henvender jeg mig til lægen og siger, at jeg vil have en henvisning til distriktpsykiatrien, fordi jeg gerne vil have en specialist til at vurdere min tilstand og medicin og fordi jeg gerne vil have gruppeterapi der. Jeg beder om at komme til Ribe, da jeg har fået dem anbefalet. Snart er jeg i gang med forsamtaler og derefter gruppeterapi. Denne terapi viser sig, at blive skelsættende for min tilværelse. Det er den psykodynamiske tilgang og jeg lærer at føle mine følelser og meget andet godt. Jeg kommer i gruppen 2 timer, én gang i ugen, i 1½ år. Og i juni 2010 stopper jeg i gruppen. Jeg går derfra som et meget selvsikkert og meget mere harmonisk menneske, og har det godt nu.
Min svaghed var min styrke i jagten på den rette behandling
Indtil jeg kom i gruppeterapi i distriktpsykiatrien i Ribe, var jeg meget usikker på mig selv. Jeg var (for) hurtig til at give op og bad hurtigt andre om at hjælpe mig. Dette har voldt mig mange vanskeligheder i mine relationer til andre, men i behandlingssystemet har det for mig vist sig at være en fordel.
Jeg har aldrig underdrevet mine vanskeligheder. Tværtimod. Jeg har opsøgt hjælp, ligeså snart jeg har mærket det mindste. Jeg har været hurtig til at erkende, at jeg havde nogle vanskeligheder der ødelagde min livskvalitet. Jeg har læst mig til en masse viden og nyeste forskningsresultater indenfor behandlingsmetodikker. Jeg har søgt terapeutisk hjælp allerede da jeg som 18-årig oplevede store personlige vanskeligheder. Det har ikke på noget tidspunkt været et problem for mig at stoppe ved én terapeut, for så at prøve noget andet. Jeg har aldrig set anti-depressiv medicin som noget dårligt. Jeg har altid haft behov for at dele mine inderste tanker og følelser og været (for) åben. Jeg har ikke været bleg for at kontakte en masse kloge folk. Og jeg har snedigt udtænkt mig, hvordan jeg bedst muligt kunne opnå den hjælp, jeg ønskede. Og så har jeg været heldig. Meget heldig. Se dette mener jeg, har været årsagen til, at jeg har fået positive erfaringer med behandlingssystemet. Og det er jo vældig problematisk. For jeg oplever, at rigtig mange af mine venner, bekendte, tidligere kolleger og familiemedlemmer ikke har det nemt ved at gøre, som jeg har fundet det naturligt for mig at gøre. Og det er disse mange mennesker denne artikel er mindet på. Og det er et opråb til politikerne om, at sådan som systemet de fleste steder er skruet sammen i dag, så forudsætter en optimal behandling af psykiske vanskeligheder, at man selv har erkendelsen, åbenheden, modet, viljen, stædigheden, lysten, den rette viden og ikke mindst økonomien, osv, til at få en god behandling.
Hjælp i psykiatrien
Ligesom man (jf ”Sund i Syd”) i psykiatrien i region syddanmark ønsker at tilbyde hjælp på lokalpsykiatriske centre, er min klare anbefaling til mennesker, med psykiske vanskeligheder, at de skal forsøge at opspore en mulig behandling i psykiatrien. Det er kompetente fagpersoner, jeg har mødt, og det er gratis behandling.
Desværre er der ikke altid hjælp at hente der. Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at tilbuddene skal være ens. Ikke kun i region syddanmark, men også i resten af landet. Jeg fatter virkelig ikke, at der ikke er flere ”akut teams” i landet/psykiatrien, ud over psykiatrisk skadestue, som de fleste alligevel ikke får nogen hjælp hos, fordi de ikke kender én. Tiltaget på Frederiksberg sygehus er fantastisk at høre om! Jeg håber, at Danmark får flere og flere at disse psykoterapeutiske afsnit i psykiatrien. Her får man både lægehjælp (medicinsk vejledning) og terapi under ét tag, i stedet for at have disse to adskilt hos henholdsvis egen læge og psykolog/terapeut. Og så er det gratis! Ligesom jeg gratis kan få lægelig behandling på sygehusene, for fysiske skavanker, skal jeg også have mulighed for at få gratis behandling for psykiske lidelser på sygehusene eller psykiatriske lokalcentre. Det er jo logisk, at det andet er diskrimination af os mennesker med psykiske vanskeligheder!
Vores kamp
Målet med denne artikel har været, at få Depressionsforeningen og alle de mennesker, der kæmper med psykiske vanskeligheder, til at huske på, at der rundt i landet faktisk findes god og gratis behandling i psykiatrien. Man skal dog selv undersøge mulighederne og fremsætte ønsker og behov ved egen læge forinden, da psykiatriens tilbud synes at ”gemme sig”. Jeg kunne ønske, at psykiatriens tilbud bliver mere synlige for alle.
Ligesom jeg synes det er vigtigt, at Depressionsforeningen kæmper for lige adgang til psykologordningen, synes jeg også, at det er lige så vigtigt, at vi stiller krav til psykiatrien og gør systemet opmærksom på, at der også dér, skal være lige adgang til behandling. Og at der skal være flere forskellige tilbud til de syge. Uanset diagnose, alder, antal depressioner, etc. Ligesom ved fysiske lidelser i det øvrige system.
Henvisninger
www.psykiatrienisyddanmark.dk (jeg anbefaler pjecen, der kan downloades på siden om Akut Team: ”Dine tanker – venner eller fjender?”)
Gratisbladet ”Sund i Syd”, August 2007, side 18. Tema om fremtidens sygehuse: ”Psykiatrien rykker tættere på borgerne”.
|
