Forside Artikler Lones fornemmelse for gener
Feb
03
2011
Lones fornemmelse for gener PDF Udskriv Email
Skrevet af BE   

Som genernes Smilla tager Lone Frank med sin bog ”Mit smukke genom” os langt ind i hendes egen arvemasse og på jagt efter hendes depressioners bagmænd og medskyldige. Det giver indsigt i depressionens rødder på en både klog og underholdende måde.


Af Eva Tingkær

Lone Franks mor havde en livslang depression, hendes mormor led af depressioner og Lone Franks far var maniodepressiv. Derfor har journalisten og biologen Lone Frank bestyrket mistanke om, at hendes gener står bag hendes egne tre behandlingskrævende depressioner.
Det er et af de mange afsæt for hendes nærmest navlepillende, nørdede interesse for gener. Nærmest på trods lykkes det hende at gøre rejsen ind i hendes eget genom og ud i genforskningen til en lige så stor page turner som en veldrejet krimi.

I en blanding af godt sprog, hudløs ærlighed og en tydelig kærlighed til biologien giver hun os andre lægmænd en chance for at forstå, de muligheder, som vi hver især har for at lære os selv at kende. For i USA kan man købe gentest i supermarkedet, firmaer kan tjekke ens sandsynlighed for at få kræft, eller om man eventuelt skulle nedstamme fra Afrika.
Lone Frank tester undervejs sit eget genom for både kræftrisiko, ophav, og hvordan hendes gener og depressioner hænger sammen. Bogen er dejlig fri for moraliseren, men forholder sig åbent til, det kolossale etiske minefelt, som det det uvilkårligt er, at vi kan teste os selv eller ufødte fostre for om, vi er disponerede for alt fra kræft til alzheimer.

Generne er medskyldige

Hun interviewer undervejs nogle af fremmeste eller mere kontroversielle genforskere verden over, og trods det svære stof og mange fagudtryk er det temmelig underholdende. Langsomt bevæger hun sig tættere og tættere på genernes medskyldighed i depressioner, og her lever bogen virkelig.
Hun tager sine læsere med ud i det endnu kun svagt udforskede territorium, der med et fagudtryk hedder epigenetik. Det handler forenklet om, at depressionen kan sidde i generne, men vores opvækst, vores opdragelse, og det miljø vi er vokset op i, afgør, hvor stor en rolle depressionen spiller i vores liv.
Generne er med andre ord ikke en lonely rider, men opererer forskelligt alt efter, hvordan vores liv former sig. Lone Frank omsætter det omløftende til, at vores gener ikke er en spændetrøje, men en blød sweater, som man også selv har mulighed for at forme, hvis man vel at mærke kender det mønster, den er strikket efter.

Lone Frank
”Mit smukke genom – historier fra genetikkens overdrev”
Gyldendal, 308 sider, 228 kr.

Kommentar
Tilføj ny Søg RSS
+/-
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.
dr dre earphones  - http://www.vibramsfivefingers2011.com   |59.60.124.xxx |22.07.2011 04:09:37
If the performers desired many notoriety, he is reached it,Inch he explained
Gerschler failed to promptly returning calls seeking thoughts from him or her
Gucci Princy Britt Bags outlet or Patterson in Thurs "We may have to provide
an professional look at that to view whether it is responsible for problems for
this Gucci Messenger Bags clearance seismic reliability on the fill
service," he explained"Patterson created this mosaic inside The year
2005, when he or she has been operating regular inside Nike Free 5.0 Mens
clearance the application business he saidNumerous non-profit groupings are
already increasing money to purchase the prices regarding transferring the
itemGerschler noticed that Bronze sculpture Resource Nike Free Run+ Womens
discount efficiency Business specialists the item is wonderful as well as in a
wonderful spot Area representatives state though it may be graffiti, they desire
Nike Dymamo Free...

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

 

Nyhedsbrev




Indkøbsvogn

VirtueMart
Deres indkøbsvogn er tom

Vendersgade 22 kld.
1363 København K.
Tlf.: 33 12 47 27
Åben hverdage fra 9 - 16
sekretariat@depressionsforeningen.dk

2012 registerede
0 i dag
WEBMAGERNE